Klinikejer i Slagelse Tandlæge Henrik Harmsen

Vestsjællands Tandlægecenter - En tandklinik i Slagelse

Tandklinikken (Vestsjællands Tandklinik) i Slagelse blev oprettet 1. december 1988 af nuværende ejer Implantatolog og Tandlæge Henrik Harmsen.

Historien om Henrik og tandklinikken i Slagelse
Tandlæge Henrik Harmsen er oprindelig uddannet fra Københavns Kongelige Tandlægehøjskole i 1986. I midt-firserne var der stor arbejdsløshed blandt tandlæger, og man skulle arbejde et år for at få det, der dengang hed JUS. Det betyder retten til at arbejde selvstændig. Den opnåede tandlæge Henrik Harmsen ved at aftjene sin værnepligt i militæret. Tilfældigvis var dette i Slagelse. Han kendte ikke meget til Slagelse forinden Udover at han havde en onkel, der var dyrlæge på slagteriet i 60'erne, og at familieturene dengang gik hertil.

Først Norge, så Slagelse
Efter eksamen på Tandlægehøjskolen i 1986 og efter et års aftjent værnepligt i Slagelse 1987 gik turen til Norge. Her var Tandlæge Henrik Harmsen i 14 måneder hos en tandlæge i byen Sand.

Så muligheden for at komme til Slagelse igen
I 1988 knapt 2,5 år efter eksamen så tandlæge Henrik Harmsen, at der var en Tandklinik til salg i Slagelse. Tandklinikken som ind til da blev drevet at Tandlæge Gerda Ohrt på Slotsalleen nr. 49. På denne adresse drev Henrik Harmsen klinikken i 7 år sammen med klinikassistenten Tove Grathwohl.

"Når jeg ser tilbage var det en meget lille start, som kun tillod mig et lejet værelse i København, en nyindkøbt madras på gulvet og en togbillet. Det var virkelig at starte på nul-punktet, og når jeg ser tilbage, var der nok ikke mange, der ville gøre det samme i dag. Der var kun mig og min klinikassistent Tove, som både assisterede og vaskede tøj. Rengøringen deltes vi om".

Fra Slotsalleen til Slotsgade
I 1995 kunne Henrik Harmsen og Tove Grathwohl ikke længere være på Slotsalleen i Slagelse, og efter megen søgen fandt de lokalerne i Slotsgade 18, hvor Vestsjællands Tandlægecenter har til huse i dag. Efter nogle år og nogle ombygninger blev pladsen igen for trang. Så da vi i 2006 også overtog nabolejemålet, besluttede vi os for at udbygge og ombygge til de 270 m2 som klinikken i dag er på.

2 blev til 9
Igennem årene er medarbejderstaben udvidet fra dengang vi var to til i dag, hvor vi er 3 tandlæger, 1 tandplejer, 4 klinikassistenter samt 1 bogholder. Det plejer at give nogen ret hyggelige julefrokoster og sommerferie afslutninger, og samtidig giver det en utrolig faglig sparring.

Moderne tandklinikdrift Slagelse
I dag er Vestsjællands Tandlægecenter i Slagelse en moderne klinik med det sidste nye i teknik og udstyr. Vi holder os løbende ajour ved at deltage på kurser og uddannelser i Danmark og i udlandet. Tandklinikken tilbyder alt inden for moderne pleje og bevaring af egne tænder. Samt almindelig tandpleje, behandling af paradentose og tandkroner. Vi har igennem mange år opbygget en stor erfaring med tandimplantater, kroner og restaurering af tandsættet.

God behandling er vores mål
Vores ry for at levere en god behandling har gjort, at vi i dag har patienter, som kommer fra hele Vestsjælland lige fra Slagelse, Korsør og Skælskør. Vi har endda patienter fra Sorø, Ringsted, Kalundborg, Køge, København, Næstved, Nyborg og Odense. Så det er ikke altid afstanden, der er afgørende.

Du er altid velkommen, med venlig hilsen Henrik Harmsen tandlæge i Slagelse.