Personalet hos Vestsjællands tandlægecenter i Slagelse.

Bidfunktion - bliver tit overset

Bidfunktion er et væsentligt, men ofte overset område i tandlægefaget. Nok fordi det kræver en stor erfaring og forståelse i praksis og teori. Dette at kunne forstå hvordan tygningen fungerer, samt at kunne overføre det fra teorien og praksis til patienten er utroligt vigtigt. Det kan være vanskeligt at forklare, men vi holder os til følgende simple forklaring.

En kæde er ikke stærkere end det svageste led.
De led vores tyggesystem består af er simpelt set kæbeled, muskler, nerver, tænder, parodontium (tændernes støttevæv mod knoglen) og knogle.

Hvis der er noget galt i det systemet vil der komme en over-normal aktivitet i systemet. Hermed giver det svageste led efter. Har du f.eks. mange store fyldninger, oplever du at dine tænder knækker. Har du svage kæbeled oplever du smerte og knækken herfra. Har du små og svage muskler, bliver de nemt overbelastede, og du får smerter og myoser fra dem med hyppige hovedpiner til følge.

Har du paradentose, forsvinder knoglen omkring tænderne, og den proces fremskyndes, når der er over-aktivitet til stede.

Finde det nye bid
Hvis dine egne tænder kan blive nedslidt i et system med over-normal aktivitet, så vil alt det vi putter i munden på dig blive udsat for samme slid og kunne gå i stykker. Det gælder både kroner, broer, implantater og proteser, og dette at kunne beherske og genskabe biddet bliver pludselig til en af hjørnestene i alle de behandlinger vi laver.

Derfor skal man først bringe aktiviteten under kontrol, før man laver noget nyt til dig.

Vi kalder det at finde dit nye bid - og det tager tid.